Kønssammensætning, lederstillinger

Cemats bestyrelse har vedtaget følgende politikker og målsætninger for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i lederpositioner i marts 2013:

Måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen
Ved udvælgelse af nye kandidater til Cemats bestyrelse lægges der vægt på fagspecifikke kompetencer og kvalifikationer fra børsnoterede selskaber samt international erfaring. Ud over dette er der i henhold til Cemats CSR-strategi (mangfoldighedspolitik) et ønske om en mangfoldighed hvad angår nationalitet, religion, politisk overbevisning, alder og køn.

Specifikt omkring køn er det derfor Cemats målsætning at fastholde og om muligt udbygge antallet af kvinder i bestyrelsen inden for de næste tre år.

Som forudsætning for at leve op til dette måltal vil Cemat i eventuelle rekrutteringsprocesser sikre at involverede medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere er fuldt informeret om virksomhedens politik om mangfoldighed.

Måltal for det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer
Cemat ansætter medarbejdere på baggrund af talent og personlighed og tilbyder samme muligheder til alle medarbejdere, uanset nationalitet, religion, politisk overbevisning, køn eller alder. Cemat ønsker at fremme, at alle kan nå deres fulde potentiale i overensstemmelse med personlige ambitioner og mål.

Med hensyn til kvinder i ledelsen har Cemat i dag en klar underrepræsentation i direktion, ledelse og mellemlederniveau. Det er målsætningen at øge andelen af kvinder i ledelsen ved at sikre repræsentation af kvalificerede kvindelige kandidater til kommende lederstillinger i Cemat. Dette sker gennem instruktioner til de rekrutteringsbureauer, der benyttes i ansættelsesforløbene.

Afrapportering på målopfyldelse
Afrapportering i forhold til målopfyldelse vil ske i forbindelse med årsrapporten fra og med afrapportering af 2013-regnskabet og i den årlige UN Global Compact rapportering.